Om vores moser
Økologiske lækkerier på glas
I en travl hverdag er vores moser et godt alternativ til den hjemmelavede udgave. De er håndlavede i Danmark, friske og fulde af økologisk frugt og grønt, gode fedtstoffer og enten bønner eller linser, der giver en god mæthedsfornemmelse.
Alle vores moser er sammensat, så de lever op til vores vision om balanceret ernæring, hvor der ikke er en over- eller undervægt af enten fedt, protein eller kulhydrat, ift. sundhedsstyrelsens anbefalinger. De indeholder kun naturlige økologiske ingredienser, frisk økologisk frugt og grønt og er uden tilsætningsstoffer, tilsat sukker eller farve.
Vi kan undgå at bruge tilsætningsstoffer, da vi henkoger og lynafkøler moserne, der skal opbevares på køl. På den måde bevarer de deres kvalitet, indtil de skal spises.
Vores moser er til børn fra 6 måneder og kommer i flere forskellige smagsvarianter med hver sin flotte farve, der virker indbydende og vækker sanserne. De kan sagtens spises direkte fra køleskabet, men vi anbefaler at opvarme dem, så de får en blødere konsistens.